Sådan lyder resultatet af et omfattende menneskeeksperiment fra Harvard University. 

Det er ikke en nyhed, at dit kropssprog påvirker, hvordan andre mennesker opfatter dig. Du har sikkert fra barndommen lært, at du skal smile og give et fast håndtryk, når du møder nye mennesker.

Du vidste nok også, at selvtillid i høj grad påvirker kropssproget. Men vidste du, at dynamikken også gælder den modsatte vej? At dit kropssprog påvirker din selvtillid. Altså ikke bare din selvtillidsudstråling, men rent faktisk din selvtillidsfølelse.

Amy Cuddy, professor i psykologi på Harvard University, har bevist at du aktivt, og ret drastisk, kan påvirke din selvtillid gennem selvtillidsstillinger. Såkaldte ’power poses’.

Power poses er stillinger, der positivt påvirker din selvværdsfølelse. Ligesom motion rent fysiologisk udløser endorfiner og derfor forebygger depression, påvirker ’power poses’ på samme måde følelsen af dominans – og derved din performance til en jobsamtale.

Bittesmå justeringer kan have store konsekvenser

Faktisk laver langt de fleste af os allerede power poses før en jobsamtale. Men ikke den slags power poses som Amy Cuddy taler om. Der findes nemlig både ’low power poses’ og ’high power poses’.

Prøv at lukke øjnene og forestil dig dig selv til din sidste samtale. Hvad lavede du lige inden du blev kaldt ind? Du sad højest sandsynligt med krydsede ben og hovedet foroverbøjet over din telefon eller dine noter.

Problemet er, at denne slags typiske ‘præ-jobsamtale stilling’ forringer vores selvtillid og lyst til at tage chancer. Samtidig forhøjer den vores stressniveau.

Heldigvis skal der ikke meget til for at frembringe de modsatte kropslige reaktioner. Altså en forøget følelse af dominans blandet med en følelse af ro på grund af det nedsatte stressniveau. Det er det, der ifølge Amy Cuddy vil ske, hvis du i stedet laver ’high power poses’ lige inden du indkaldes.

Og det bedste af det hele er, at du kun behøver at lave én ’high power pose’ i bare to minutter for at opnå effekten.

Så hvad er high versus low power poses?
 

En high power pose skal laves lige inden din samtale for at have den optimale effekt. Kom derfor 10 minutter før samtalen, gå ud på toilettet og stil dig i en selvvalgt ‘high power pose’ i et par minutter.

Ret op på den asymmetriske magtbalance

Det er helt naturligt, at mange af os sidder i ’low power poses’ lige inden jobsamtalen starter.

Ligesom det gælder for dyr, vil mennesker forsøge at gøre sig selv mindre, eller i værste fald gemme sig, i situationer hvor en anden part har magten. Til en jobsamtale har arbejdsgiveren magten over din karriere, din økonomiske sikkerhed, din fremtid.

Det er instinktivt og helt naturligt. Ligesom en mus vil gemme sig, når den møder en kat.

Men en arbejdsgiver har sjældent lyst til at ansætte en bange mus, der gemmer sig for udfordringerne. Han/hun vil mere sandsynligt lede efter en ’kriger’, der tør tage de nødvendige kampe op i samarbejde med sine kollegaer.   

Du skal selvfølgelig heller ikke være for dominerende. En arbejdsgiver vil ikke have en utilregnelig medarbejder, der ikke kan styres. Det er derfor du skal lave dine ’high power poses’ inden samtalen. Ikke under..

SØG JOBS

Videnskaben lyver ikke - kropssprog påvirker din selvtillid

Det lyder måske for godt til at være sandt, at du på bare to minutter kan få nok selvtillid til at ændre udkommet af en jobsamtale. Især, hvis du måske ikke bugnede med selvtillid i forvejen.

Men Amy Cuddy har beviser, der understøtter sin påstand. Hun erkender, at der selvfølgelig er forskel på, hvordan man har det umiddelbart efter en ’power pose’, og længere tid efter.

Derfor har hun testet teorien på 66 personer før, under og efter en jobsamtale. Halvdelen af testpersonerne blev bedt om at lave ’high power poses’ og den anden halvdel blev bedt om at lave ’low power poses’ inden samtalen. Herefter gav erfarne arbejdsgivere dem point baseret på ’hireability’.

Som du nok allerede har gættet, blev dem, der lavede de ’high power poses’ rangeret betydeligt højere.

Så, hvis du kan komme dig over den lettere akavade følelse af at stå alene i en supermandsstilling på toilettet inden din næste jobsamtale, så gør det! Det kan være det rent faktisk virker.  

Se en Ted Talk med Amy Cuddy om power posing her: